Kursus 3:
Sangtraditionen fra Rossini til Verdi. La Traviata LIVE.
Kursusleder: Foredragsholder, anmelder og musikredaktør, cand. mag. Lilo Sørensen.
Kurset fortæller om den italienske sangstils glidende udvikling fra Rossinis første belcanto operaer til Verdis meget mere dramatiske stil. Vi gennemgår en række af periodens centrale operaer og sætter fokus på hvilke krav, de to forskellige sangstile har stillet til vores tids operastjerner. Vi ser Verdis populære opera La Traviata på Teatro Comunale i Bologna. Heldagstur til Firenze. Heldagstur til Arezzo og Cortona. Halvdags tur med vinsmagning til Castello del Trebbio.
Pris pr. uge:
- Grundpris (en uges kursus uden opera i Teatro Comunale). Indkvartering på dobbeltværelse: Kr. 10.995.
- Pris Inklusiv: Fly t/r København-Bologna, kursus, ophold på vingården, alle foredrag, udflugter, helpension og transport til og fra Dicomano og lufthavnen i Bologna.
- Tillæg pr. opera i Bolognas Teatro Comunale inkl. billet, og t/r Dicomano-Bologna med egen turistbus: Kr. 1.195.
Ud- og hjemrejse:
- Direkte Fly fra KBH / Lørdage (SAS): Afg. København kl. 14.40.
- Direkte Fly fra Bologna / Lørdage (SAS): Afg. Bologna 17:30.
