Radiojournalistik fra A til Z.
Hvis du drømmer om at udforske radiomediet kan du få stor glæde af vores syv kurser i grundlæggende discipliner indenfor radioproduktion. Thomas Milholt er uddannet journalist, og han har mange års radioerfaring som fastansat studievært og reporter på blandt andet Københavns Radio og P2.
Kurserne henvender sig til universiteter, lokalradioer og andre steder, hvor de studerende eller ansatte har brug for at få styrket deres viden om, hvordan de laver den bedste, og mest engagerende form for radio om alt fra politik til musik.
Gennem en lang række øvelser får deltagerne de nødvendige værktøjer til at producere vedkommende og spændende radio om netop dét, de brænder for.
Du kan vælge mellem følgende kurser:
- Før du går i gang: Idé/research/vinkling.
- Interviewteknik.
- Reportage.
- Manuskriptskrivning.
- Brug af cleansound og musik.
- Montageteknik.
- Konceptudvikling.
Vi holder kurserne hos den virksomhed (universitet, radiostation etc.), som har bestilt det enkelte kursus, og bruger virksomhedens eget udstyr. Det skal være det samme, som de studerende eller ansatte er vant til at bruge.
Vi aftaler kursernes længde individuelt.
- Holdstørrelse: Maks. 6 personer.
- Anbefalet antal dage: Minimum tre.
- Vejl pris pr. dag (kl. 9-17): Kr. 5.000